Garderoben til efterår og vinter: lag på lag

Sådan holder lag-på-lag-princippet dig varm og tør i dansk efterår og vinter, og hvordan uld, strik og tilbehør klarer kulde, regn og blæst.

Dansk efterår og vinter byder sjældent på streng frost, men ofte på fugt, regn og blæst, og netop den kombination får kulden til at føles værre. Guiden forklarer lag-på-lag-princippet, hvorfor uld og strik er så udbredte i den kolde tid, hvilket tilbehør der gør en forskel, og hvordan vintertøjet plejes.

Lag-på-lag-princippet: inderlag, mellemlag og yderlag

Flere tynde lag holder bedre på varmen end ét tykt lag, fordi der er luft mellem lagene, og fordi du kan tage et lag af, når du kommer indenfor eller går hurtigt. Hvert lag har sin opgave:

• Inderlaget ligger tæt på huden og skal lede fugt væk. Uld og merino er velegnede, fordi de holder på varmen, selv når de er lidt fugtige. Bomuld suger sved og bliver kold, når den er våd.
• Mellemlaget isolerer. Det kan være en strikbluse, en cardigan, en uldvest eller en fleece. Her er det luften i materialet, der varmer.
• Yderlaget beskytter mod vind og vand. En jakke eller frakke, der lukker tæt ved hals og håndled, holder den varme luft inde.

Princippet gælder ikke kun på tur. På cyklen til arbejde, på en gåtur med hunden eller på en tribune er det de samme tre lag, der skal fungere sammen.

Uld og strik i den kolde tid

Uld er et af de mest brugte materialer om vinteren, og det har gode grunde. Fibrene er krusede og danner små luftlommer, der isolerer. Uld kan optage en del fugt, før den føles våd, og den holder lugt nede, så den kan bruges flere dage i træk uden vask.

Fin merino passer godt som inderlag og tynd strik, fordi den er blød og sjældent kradser. Grovere uld, lammeuld og alpaka giver varme sweatere og cardigans. Kogt uld er uld, der er filtet sammen, så materialet bliver tæt, holder en del vind ude og bevarer formen. Derfor bruges det ofte til jakker og veste.

Som yderlag bruges ofte frakker i uld eller jakker med fyld af dun eller syntetiske fibre. Dun isolerer meget i forhold til vægten, men mister en stor del af isoleringsevnen, når det bliver vådt, mens syntetisk fyld bedre holder på varmen i fugtigt vejr.

Tilbehør mod kulde, regn og blæst

Hænder, fødder, hals og hoved bliver hurtigt kolde, og det er ofte her, et par små ting gør den største forskel:

• Hue eller pandebånd beskytter ørerne mod vinden.
• Halstørklæde eller halsedisse lukker åbningen ved kraven, hvor den varme luft ellers slipper ud.
• Vanter holder fingrene varmere end fingerhandsker, fordi fingrene varmer hinanden. Handsker giver til gengæld et bedre greb.
• Uldsokker holder fødderne varme, også når støvlerne bliver lidt fugtige. Filtsåler i støvlerne isolerer mod kold jord.
• Pulsvarmere dækker håndleddet mellem ærme og vante og er praktiske indendørs, hvis du fryser ved skrivebordet.

Mod regn og blæst er yderlaget det vigtigste. Vandafvisende materialer klarer en byge, mens en egentlig regnjakke med tapede sømme holder tæt i længere tid. En hætte, der kan strammes, og ærmer, der lukker ved håndleddet, holder vinden ude.

Pleje af vintertøj gennem sæsonen

Vintertøj bliver brugt hårdt, men holder længere med lidt pleje:

• Luft uld- og striktøj efter brug i stedet for at vaske det. Hæng det udenfor eller ved et åbent vindue.
• Børst frakker og jakker af uld med en tøjbørste, så snavs og hår ikke sætter sig fast.
• Lad våde jakker tørre på en bøjle ved stuetemperatur, ikke direkte på radiatoren.
• Tag filtsålerne ud af støvlerne om aftenen, så både såler og støvler kan tørre.
• Gentag imprægneringen af regntøj og overtøj, når vandet ikke længere preller af.
• Fjern nopper fra strik forsigtigt med en noppefjerner eller en fin kam.

Skal strik vaskes, så brug uldprogram eller håndvask i lunkent vand, og lad den tørre liggende. Så bevarer den formen til næste vinter.