Uld som materiale i tøj: fibertyper, egenskaber og pleje

Fåreuld, merino, lammeuld og alpaka forklaret, sammen med kogt uld, filt, mulesing-fri uld og grunden til, at uldtøj sjældent skal vaskes.

Uld er en naturfiber fra dyrs pels, og den bruges i alt fra sokker og strik til jakker og tæpper. Guiden forklarer forskellen på fåreuld, merino, lammeuld og alpaka, hvad kogt uld og filt er, hvorfor uld holder på varmen og håndterer fugt, og hvorfor luftning ofte er bedre end vask.

Fåreuld, merino, lammeuld og alpaka

Uldtyper adskiller sig især ved fibrenes tykkelse, længde og krusning. Jo tyndere fibrene er, jo blødere føles ulden mod huden.

• Fåreuld er betegnelsen for uld fra almindelige fåreracer. Fibrene er ofte grovere og mere robuste, hvilket gør ulden slidstærk og velegnet til jakker, sokker og tæpper.
• Merino kommer fra merinofåret og har meget tynde fibre. Den kradser mindre og bruges derfor til undertøj, tynde trøjer og tøj, der bæres tæt på kroppen.
• Lammeuld er uld fra den første klipning af et ungt får. Fibrene er bløde og fine, og lammeuld bruges ofte i strik.
• Alpaka kommer fra alpakaen, et kameldyr fra Sydamerika. Fibrene er delvist hule, hvilket gør dem lette og varme, og de indeholder næsten ikke lanolin, det uldfedt, som findes i fåreuld.

Kogt uld, valket uld og filt

Når uld udsættes for varme, fugt og bevægelse, rejser de små skæl på fibrenes overflade sig og hager sig fast i hinanden. Det kaldes at filte, og det er grunden til, at en uldtrøje kan krympe i vaskemaskinen. Den samme proces bruges bevidst i produktionen. Kogt uld, også kaldet valket uld, er strikket eller vævet stof, der er behandlet med varmt vand og bevægelse, indtil det er blevet tæt og fast. Stoffet krymper i processen, bliver mere vindtæt, og kanterne flosser ikke, når det klippes.

Filt laves direkte af løse uldfibre, uden at de først er spundet til garn. Fibrene bearbejdes med vand, sæbe og tryk eller stikkes sammen med nåle, indtil de danner en sammenhængende plade. Filt bruges blandt andet til indlægssåler, futter, hjemmesko og puder.

Varme, fugt og lugt: uldens egenskaber

Uldfibre er krusede, og krusningen skaber små luftlommer i stoffet. Det er især den indesluttede luft, der isolerer, og derfor kan uldtøj være varmt uden at være tungt. Uld kan desuden optage en del fugt i selve fiberen, uden at stoffet føles vådt, og afgive den igen til luften. Det gør uld behagelig både i kulde og ved skiftende aktivitet, hvor man sveder lidt.

Uld er også kendt for at holde sig frisk længe. Fordi fibrene håndterer fugt godt, sætter sved og lugt sig ikke på samme måde som i mange syntetiske materialer. Desuden er uld naturligt elastisk, så strik og stof finder formen igen efter brug, og fibrene kan bøjes mange gange uden at knække.

Mulesing-fri uld som begreb

Mulesing er et indgreb, som især er blevet brugt på merinofår i Australien. Ved indgrebet fjernes hudfolder omkring halen for at forebygge angreb af spyfluer, hvis larver kan sætte sig i huden. Indgrebet er omdiskuteret af hensyn til dyrevelfærd. Betegnelsen mulesing-fri uld bruges om uld fra får, der ikke har været udsat for indgrebet. Hvis det er vigtigt for dig, kan du se efter oplysninger om uldens oprindelse og om eventuelle dyrevelfærdscertificeringer på mærket eller i produktbeskrivelsen.

Luft uldtøjet i stedet for at vaske det

Fordi uld holder sig frisk længe, har uldtøj sjældent brug for vask. Hyppig vask slider på fibrene og øger risikoen for filtning. Ofte er det nok at:

• hænge tøjet ud i frisk luft, gerne på en fugtig eller tåget dag, hvor fibrene optager lidt fugt, og lugten forsvinder,
• hænge det i badeværelset under et varmt bad, så dampen glatter folder ud,
• børste snavs af med en blød børste, når det er tørt,
• fjerne pletter med det samme med koldt vand og en smule uldvaskemiddel.

Når uld skal vaskes, så brug lunkent vand, et uldvaskemiddel uden enzymer og så lidt bevægelse som muligt. Tør tøjet liggende, og undgå direkte varme fra radiator eller sol. Opbevar rent uldtøj foldet og tørt, fordi møl især søger mod snavset og brugt uld.